søndag den 30. december 2012

Hvad er der nu pludselig galt med nytår?

Jeg hører tit folk sige, at nytårsaften er årets mest hypede fest, som aldrig lever op til forventningerne og hvorfor-skal-man-overhovedet-gøre-så-meget-ud-af-det.

Tja. Hvorfor sætte sine forventninger så højt, så? Jeg har oplevet en del nytårsaftnerne efterhånden (ih!) og sætter mine forventninger derefter - og dvs. sådan temmelig højt. For jeg har haft mange gode og sjove nytårsaftner - omend jeg også har haft nogen der delvist floppede. Ro på.

Nytårsfesten er vel, hvad man gør den til? Jeg ser nytårsaften som en fantastisk anledning til at invitere en masse venner til middag og fest, fordi jeg uforbederligt elsker god mad og rødvin. Jeg synes der er god grund til at fejre, at vi går et lækkert og saftigt nyt år i møde. Guf guf guf.

Ej. Se det dog som en anledning til at have en sjov (og muligvis ekstraordinær aften) med dine venner, hvor ting som dronningens nytårstale, festfyrværkeri (betragtet på afstand, for mit vedkommende), kransekage og champagne giver festen et ekstra lille twist af glitter og glamour.

What's not to like?

2 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ meget med dig Mette. Hep hep - lad os få gang i festen, fejre et helt nyt blankt år som snart skal indtages og husk nu lige 90 års fødselsdag også! Godt nytår! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt at jeg ikke er alene med min nytårs-fest-entusiasme ;-) Godt nytår til dig også!

      Slet