Oh no!

I weekenden - bedst som jeg sad og besøgte mine forældre - ringede Jakob til mig.

"Hej" sagde jeg glad.

"Ja" sagde han gravalvorligt "jeg kan lige så godt sige det som det er..."

Jeg blev bange.

Hvad!? Tænkte jeg. Har vi haft indbrud? Er afgangsprojektet blevet slettet? Har der været brand? Har han ødelagt min computer? Trafikulykke? Er der nogen der er død? Har han fundet en anden? Hvad? Hvad? Hvad?

Scenarierne farede ubønhørligt gennem mit hoved i det halve minut hans tøvende pause varede...

"Jeg har ødelagt et af dine fine glas..."

Pyh! Selvom jeg er stjerneglad for de glas, blev jeg virkelig, virkelig lettet ovenpå min hjernes lille worst-case-scenario selvsving!

Tip til mænd der frygter skældud: Få hende til at tro, at der er sket noget helt frygteligt, før du fortæller, hvad du har bedrevet...

Eller nej, lad være - det er ikke rart at blive så bekymret så hurtigt. Men det med glasset er i hvert fald tilgivet!