tirsdag den 27. november 2012

Kokkepige

Det er jo, som bekendt, begyndt at være mig der står for madlavningen herhjemme. Hold. nu. op. det er dejligt selv at kunne bestemme, hvad vi skal have at spise.

Det er ikke fordi, jeg vælger is og pandekager hver dag, men fordi det bare er hundrede gange nemmere at træffe beslutningen og så gennemføre den uden først at skulle debattere hvad og hvordan og hvorfor med Jakob aka. Gourmetjohn.

(Jeg vil opfordre kommende arbejdsgivere til bare at se bort fra ovenstående, hvis det siger noget negativt om mine samarbejdsevner).

I sidste uge lavede jeg f.eks. denne splendid hvidkålssuppe:


For, indrømmet, en fælles indkomst der består af dagpenge og SU ligger ikke ligefrem op til kalvesteg på daglig basis. Kål er billigt og bacon kan kamuflere meget.

Det går faktisk over forventning med madaftalen. Især med at bestemme menuen og købe ind til den - Jakob hjælper stadig lidt med tilberedningen når han har tid.

Der er ikke mange kvinder tilbage ved hjemmets kødgryder, jeg ved ikke om au-pair piger laver ligeså god mad som hende her:


Og madlavning er i øvrigt blevet vældig hipt, men respekt til landets tilbageværende "kokkepiger". Det er ikke altid nemt. I dag fandt jeg f.eks. ud af at det kræver en "kødmaskine" (skriver de) at lave vaniljekranse - jamen så har man da også bare alle odds imod sig.

Bonusinfo: Hvorfor er hvidkålssuppen gul? Fordi jeg erstattede kartofler med gulerødder. Se opskriften HER.

4 kommentarer:

  1. Hej Mette! Jeg vil altså lige gøre opmærksom på, at man sagtens kan lave vanillekranse uden kødmaskine! ;) Man triller bare små pølser af dejen og lægger dem i ringe! kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastiske nyheder! Så er der ingen undskyldninger - jeg elsker vaniljekranse :-)

      Slet
  2. Man kan også bruge sprøjtepose, hvis man har sådan en :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sejt. Tror vi kan konkludere at dem der skriver opskrifterne er i lommen på småkageproducenterne ;-) eller det er måske lidt drastisk...

      Slet