Når man er jobsøgende i et velfærdssamfund, ikke? Så befinder man sig i en regel-jungle, men det er ikke det, det skal handle om.
Det skal nemlig handle om mine egne regler (igen) (jeg har skrevet om det før HER). For hvordan går det egentlig, med de regler jeg har sat op for mig selv?
Overraskende godt.
I ved: Sådan noget med, at lave en aftale med sig selv om, at man skal tage 50 mavebøjninger to gange om dagen og sårn, det plejer rimelig hurtigt at løbe ud i sandet.
Hvorfor det? Fordi det er en lorte-aftale. Man skal ikke lave regler for sig selv, som man ved, at man ikke kan overholde. Dårlig idé.
Derfor går det heller ikke særlig godt med at få løbet og det er meget svært kun at spise slik i weekenderne.
Tilgengæld går det OK med at stå tidligt op, fordi jeg kan sige til Jakob, at han skal tænde lyset når han vækker mig kl. 7, og det går strygende med at tjekke jobopslag, skrive ansøgninger og i det hele taget bare skrive og læse hver dag.
Jeg skriver og læser som aldrig før - og det siger saftsuseme ikke så lidt.
Desuden er der kommet to nye, hjemmebryggede aftaler/regler/retningslinjer på stammen og dem er jeg selv ret begejstret for:
- Skriv logbog hver morgen
- Skriv mindst én idé til en akademisk opgave ned hver aften. (Så jeg har et idé-lager, når jeg starter på kandidaten) (ambitiøst).
Du er da for sej med god struktur i din hverdag! Godt gået!
SvarSlet- skidt med slikreglen, den er også bare dum...
Tak! :-) Ellers bliver jeg vanvittig tror jeg. Og ja, slikreglen er mega dum - især når vejret er som det er.
Slet