Okay. Så jeg babysittede i forgårs. Det gik fiiint.
Især da jeg havde fået barnet ud af børnehaven. Jeg havde lykkeligt glemt, hvor kaotisk der er i en børnehave og også det aspekt at man selv skal ud og indfange barnet og overtale det til at gå med hjem midt i en sjov leg.
Noget der ikke bliver nemmere, når barnet ikke genkender én og tydeligvis havde forventet at se sin mor. Kunne ikke lade være med at føle mig lidt som en børnelokker. Heldigvis var pædagogerne helt med på at jeg skulle hente hende.
Jeg blev nødt til at overbevise hende om, at vi skulle hjem til hendes mor. Det skulle vi også - vi skulle bare hjem til mig først. Hæ.
Rimelig betuttet pige jeg fik hjulpet op af bagtrappen og ind i lejligheden. Det hjalp heller ikke da hun så Jakob, som hun ellers plejer at være ret begejstret for (der har vi meget tilfælles!).
Hun valgte strudse-taktikken og begravede hovedet i min jakke. Det besværliggør det der med at tage gummistøvler af rimelig meget. Heldigvis tøede hun op inden vi skulle spise.
Så var det at jeg havde lovet at have hende puttet senest 19.15.... Så jeg løb hele vejen op til busstoppestedet i regnvejr med barnet i klapvognen. Krebs i hovedet og med håret strittende i alle retninger stod jeg så og ventede i næsten ti minutter på den selvfølgelig forsinkede bus.
Vidste ikke lige præcis hvor jeg skulle stå af og barnet kendte vejen bedre end mig, men vi kom det rigtige sted hen (gps er og bliver genialt).
Havde givet hende nattøj på og skiftet hendes ble, men glemt at børste hendes tænder, så det skulle vi også lige nå.
"Nej! Jeg vil have den gule tandbørste!!"
"Okay - jeg finder den gule" "her er den gule!"
"Nej! Jeg vil have den lilla tandbørste!!"
Samme scene udspillede sig, da hun skulle have sin sut. Og så manglede jeg bare at synge godnatsang. Hun betroede mig, at hun gerne ville have sunget "Lille Peter Edderkop". Hvor nemt! Tænkte jeg. Den kender alle jo.
"Lille Peter Edderkop" sang jeg "kravled op af muren... så... øh... så kom... øh... hvad kommer så?"
Barnet kunne ikke lade være med at grine lidt af mig. Shit. Det forstår jeg godt. Der skal virkelig strammes op på mit børnesangs-repertoire inden jeg skal babysitte næste gang...
Men hun faldt i søvn alligevel. Det var en møghyggelig dag, men jeg var fuldstændig udmattet da jeg kom hjem. Respekt for folk der har børn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar