Debatten om kvindekvoter er lidt ligesom en boomerang. Lige så snart man tror, at man har skudt den helt ud af syne så kommer den tilbage igen med fuld kraft. Eller i hvert fald tilbage. For den blussede halvvejs op igen i den her uge, fordi EU vil indføre kvindekvoter i virksomhedernes bestyrelser i 2020.
Jeg har været i tvivl om hvad jeg mente eller måske nærmest ligeglad.
Men nu er jeg arbejdssøgende og fik et helt andet perspektiv på idéen. For det er jo en sindssygt dårlig idé. Ikke ligestilling, nej, men kvindekvoter. For selvfølgelig skal der være ligestilling, men det er jo ikke ligestilling hvis det er særbehandling.
Hvis jeg engang, mod forventning, ønsker at træde ind i bestyrelsen i en større international virksomhed, så vil jeg da gerne bedømmes på mine evner og ikke på mit køn. Det skal da ikke være kønnet der er det afgørende.
De skal jo ikke bare tænke: "Nå vi mangler en kvinde til bestyrelsen ellers får vi en kæmpe bøde, så lad os bare ansætte hende".
Jeg synes faktisk at ligestillingen går i den forkerte retning, hvis man gør det til en selvfølge at kvinder skal have hjælp eller særbehandling for at opnå de samme resultater som mændene.
Jamen hvad man så skal gøre ved problemet? Personligt mener jeg at det er nogle strukturer der gradvist skal ændres, hvis der skal flere kvinder i bestyrelserne.
Men man kan ikke lovgive sig til at kvinder bliver mere fremme i skoene på arbejdsmarkedet vel? Og jeg tror heller ikke man fra statslig eller europæisk side kan tvinge kvinderne til at få lyst til store topposter?
Men man kan måske sørge for, at vilkårene bliver endnu mere lige når det kommer til, hvordan mand og kvinde fordeler familielivets mange pligter imellem sig?
Og at ambitiøse kvinder bliver anset for mere "acceptabelt" (sexet) i stedet for en "trussel".
Jeg er pro-kønskvoter. Alle undersøgelser viser, at mænd ansætter andre mænd - derfor bliver man nødt til lovmæssigt at gribe ind, og dermed stoppe den helt tydelige tendens. Der er meget, meget få kvinder i bestyrelser i Danmark.
SvarSletAt kvinder, kan få at vide, at de kun er blevet ansat pga. deres køn fortæller langt, langt mere om, hvor lidt ligestilling, der i virkeligheden er. Vi bliver nødt til at forstå og lære, at kvinder er i bestyrelser, fordi de er hammerdygtige og ikke fordi de er kvinder.
Jeg kan sagtens se, at det er et kæmpe problem at mænd ansætter andre mænd når der er så mange dygtige kvinder. Det er ikke fordi jeg ikke synes det er et område, hvor der skal gribes ind. Jeg tror bare ikke at straf og tvang leder til den ønskede holdningsændring blandt mændene. Måske man skulle gå belønningsvejen i stedet?
SletOg selvfølgelig er de kvinder der er i bestyrelser hammerdygtige.
Men så er belønning vel også særbehandling?
SletOg hvis bestyrelseskvinderne er hammerdygtige, burde man vel ikke stille spørgsmålstegn ved grunden til, at de er der (altså hvis vi havde kønskvoter).
Jamen det jeg mente med belønning var også, at HVIS der skulle være kønskvoter, så fremstår belønning, for mig, som en bedre taktik. Der er forskel på at tvinge nogen til noget og give dem lyst til at gøre noget, tænker jeg. Og forskel på tvang og et forsøg på at regulere udviklingen i en bestemt retning.
SletJeg er så enig med dig ! det er kvinde kvoter og ikke ligestilling !! De dygtige kvinder der gerne vil i bestyrelser skal squ nok komme det !
SvarSlet- Lige nu ser det endda ud til de/I kommer til at sidde på hele regeringsmagten.