Forestillinger vs. virkelighed - noget om legetøj

Aksel sover en lur, Jakob er taget af sted for at mødes med nogle studievenner og jeg har sat mig til rette foran skærmen med en Kinder Maxi-King, for at skrive lidt om idealisme og principper. Jeg vil gøre det kort. Her er et billede af noget af det legetøj vi købte til Aksel inden han blev født og blot var en "ubekendt" inde i min mave:

Og her er et billede af det legetøj der hitter størst hos Aksel lige nu, hvor han er godt 3,5 mdr og opdager verden med 120 km i timen hver gang han er vågen:

Der er vidst ingen tvivl om at favoritlegetøjet er noget farvestrålende, syntetisk, plastikhalløj fra Lamaze. Så meget for træ, kvalitet, nostalgi og hjemmegjort dims. Men hvis ikke man skal have lov til at være idealistisk og have principper om alt muligt mens man venter sit første barn, så ved jeg altså ikke hvornår man skal. Nå. Lige nu er det altså mest legetøj der ser ud som om det er designet af folk på syre, der tiltaler den lille fyr (som iøvrigt ikke er så lille igen; han vejer 8 kg; de andre mødre jeg kender kaster deres babyer op i luften og griber dem igen - men jeg tør eddersuseme ikke!)

Jeg vil iøvrigt lige nævne, at jeg ikke bliver betalt for at skrive om Lamaze-ting, gid det var så vel, men nu hvor jeg er blevet mor og går mere op i funktion end signalværdi på det legetøj vi har på matriklen, så må jeg altså medgive, at legetøjet er lidt genialt. Selv jeg synes, at det kan være spændende at sidde og pille lidt ved det.

Hov! Nu tog det hele eftermiddagen at skrive det her indlæg. Aksel har været vågen, glad, pylret og er nu umulig at få til at sove. Han har ellers fået ret nemt ved det efterhånden, men sådan skal det selvfølgelig ikke være, når mor er alene hjemme. Øv med øv på!