Indhentet af mangelfuld nabosprogsundervisning

Et lille indlæg som bærer præg af, hvad det er der fylder for tiden: Mit studie. Jeg skal til at skrive en halvstor opgave om Astrid Lindgren og børns rettigheder. Foreløbig er stort set alle værker jeg har lånt hjem om emnet på svensk. De ser spændende og relevante ud. Jeg får med garanti brug for dem, men der er bare ét problem: Jeg kan ikke svensk.

Det var meningen at vi skulle lære svensk i skolen, ja, men de to svenske tekster jeg blev præsenteret for i løbet af min skoletid - en i 8. klasse og en i 1.g - var bare ikke rigtig nok til at jeg lærte sproget.

Men svenskerne er søde og kloge og har flotte efternavne. Nu indhentes jeg af skæbnen og får lært at læse svensk.

Wish me luck.

Men jeg læser!

Indrømmet: Jeg får ikke blogget så meget for tiden, for jeg har travlt. Jeg læser. Jeg læser svære teoritekster, jeg læser australske klassikere, jeg læser bøger jeg skal anmelde, jeg læser digte af Yahya Hassan. Jeg læser så meget, at bøger nogle gange hænger mig langt ud af halsen.

Bøgerne hober sig op på mit skrivebord, og nogle gange kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om det nu også var så smart, at den 14-årige Mettes drøm om et liv med litteratur gik i opfyldelse? Lige indtil jeg (endelig) læser en god bog eller oplever en god forelæsning. Så giver det hele mening.

Og det gjorde det også, da min veninde postede den her video på min facebookvæg: