fredag den 11. oktober 2013

Jeg har udnævnt mig selv til ugens mesterbager

Okay. Det er rigtigt at bloggen ligger lidt stille for tiden - og I kan jo nok godt gætte, at det er fordi jeg travlt. Når nye spændende projekter melder sig, så er bloggen den første til at blive nedprioriteret. Det er ærgerligt, men sandt. Men hvad har jeg haft så travlt med? Har jeg mon haft travlt med at passe mit studie? Har jeg haft travlt med at læse de bøger jeg skal anmelde?

Eller har jeg bare haft travlt med at fejre min 25 års fødselsdag af tre omgange? JA! Jeg har faktisk brugt meget af ugen på at øve mig i disciplinen "lagkage":

"Gamle Erna" var på overarbejde 

Lagkage 1 

Lagkage 2 (med hindbærmousse og chokolademousse)

Det kom så vidt, at jeg kastede mig ud i selv at bage bunde, hvilket egentlig var overraskende nemt. Men allerførst bagte jeg boller og cupcakes til mine veninder.


Jeg havde den dejligste fødselsdag i går med fine gaver, fødselsdagspost, blomster, gæster og lækker mad. Det kunne ikke blive bedre. Jeg er også meget taknemmelig for, at der ikke var nogen der valgte at overdynge mig med kanel. Jeg har verdens bedste venner - og det er ikke kun derfor.

1 kommentar: