Hjemve

Den anden dag passerede jeg lillebroren til en jeg engang har gået i klasse med. Eller det tror jeg i hvert fald, at det var. Men det er egentlig lige meget, for hjemveen slog igennem mig som en mavepumper, mens jeg cyklede videre og ikke kunne lade være med at tænke på, hvor grim byen egentlig ser ud i regnvejr - sammenlignet med den "landsby" jeg kommer fra. 

Jeg savner nogle gange at være et sted, hvor der ikke bor flere mennesker end at man hilser på hinanden på fortovet. Men sådan nogle steder er vel sjældne efterhånden? Nogle gange glemmer jeg hvor jeg er, og kommer til at hilse på tilfældige mennesker her i Aarhus. Sådan nikke høfligt til dem på gaden med øjenkontakt og det hele. Folk må tro, at jeg er idiot. 

Her passerer vi hinanden som fortabte skygger i efterårsregnen; folk man har gået i parallelklasse med eller måske ikke har set siden efterskoletiden. Et andet sted ville vi have stoppet op og sagt "hej" - bare fordi vi boede i samme by.