Jeg elsker virkelig bøger. Ellers havde jeg nok heller ikke valgt at læse litteraturhistorie. MEN! Jeg har det en anelse stramt med følelsen af ligefrem at drukne i dem. Den der kvælende fornemmelse af, at lige meget hvor meget du læser, så er du alligevel bagefter.
Til en fernisering for nylig faldt jeg i snak med en intelligent ung kvinde, der havde forladt litteraturstudiet af netop den grund (trist!). Det kommer ikke til at ske for mig, for selvom jeg ikke kan se mig fri for at være lidt småneurotisk på nogle områder, så er jeg helt bevidst om, at jeg ikke kan nå at læse det hele.
Alligevel har jeg sat mig et dristigt mål: Jeg vil læse alle romanerne vi har for til det her semester. Det er lidt af en falliterklæring at indrømme, at det faktisk ikke er sket før (men helt ærligt, Den sidste mohikaner!?).
Sabbatåret har efterladt mig med en streng selvdisciplin, som jeg udnyttede i morges, hvor jeg lå i sengen og læste Coetzee kl. 6 om morgenen. Hvis bogen var god havde det været næsten-hyggeligt. Bare ikke så hyggeligt som at sove.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar