torsdag den 8. august 2013

Ferien er slut (har jeg bestemt)

Der er næsten en måned til at mit studie begynder og jeg (endelig) får en "hverdag" igen, men jeg er temmelig hurtigt blevet træt af det der med at sove længe og slappe af hele tiden, så nu har jeg besluttet at ferien er slut - og der er også en masse projekter at gå igang med, så det var vel egentlig nærmest på tide.

Ferieafslutningen betyder også, at jeg vil begynde at blogge igen. Det har taget mig dagevis at få sat mig ned og få skrevet det her indlæg - for hvordan griber man det lige an, det der med at begynde igen? Det var sværere end forventet.

I de næste syv indlæg vil jeg desuden opfordre jer, der læser min blog via facebook, til enten af bogmærke den eller istedet at følge den på bloglovin; jeg har nemlig besluttet mig for at stoppe med at lægge indlæg op på min facebook-væg. Også selvom jeg givetvis mister en del læsere, ja.

Og nu hvor ferien er slut kunne det være fedt, hvis:

- Vejrudsigterne kunne holde op med at tage en time og foregå på Bornholm.
- DR2 Morgen startede igen.
- Folk tjekkede deres mails
- Nyhederne kunne få noget substans

Og ikke flere instagram-billeder af jordbær og solnedgange, Danmark!
Alting har en ende.
Basta.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar