Men hvis alternativet er en svensk skov?

Som altid fik et blogindlæg hos DINES mig til at tænke mere over tingene, end noget som helst andet jeg har læst den sidste uges tid (nok lige med undtagelse af ”The Casual Vacancy”). Det var DET HER indlæg der fik skåret sig igennem laget af kuldehad og vinterligegyldighed og ramt et ømt punkt. Jeg havde godt skimmet den artikel hun skriver om. Hvor drastisk, havde jeg tænkt, sådan at flytte ud i en svensk skov – det får jeg aldrig Jakob med på. Trods drømme om køkkenhave og høns er der ikke meget ”Bonderøven” gemt i os. Indrømmet.

Jeg kunne godt skrive et indlæg om, hvordan jeg også nogle gange har lyst til at købe en møgbillig ødegård i Sverige og leve langt væk fra det moderne liv. Alting bliver mere og mere komplekst synes jeg og her på det seneste har jeg virkelig oprigtigt undret mig over, hvordan to mennesker med fuldtidsjob på nogen måde kan få et familieliv til at hænge sammen (!?). Kan helt seriøst ikke få regnestykket til at gå op. Jeg håber at det lykkes, hvis jeg engang står i situationen. Argh! I er jo sindssyge derude?

Jeg har respekt for folk der siger stop på den måde (svensk-skov-måden). Folk der selv definerer, hvor de vil hen og hvordan deres liv skal være – traditionelt eller utraditionelt – så længe folk reflekterer lidt, så er jeg fuld af respekt.