Motionsdag er latterligt

Jeg kan fornemme, at folkeskolerne stadig afholder den årlige motionsdag. Det er der sikkert nogen der synes er en dejlig tradition. Specielt de lærere der skal stå på ruten og krydse lister af med en pose lakrids i lommen og timeløn.

Personligt har jeg altid ment, at motionsdag er fuldstændig latterligt (pyh, så slap det ud). Jeg har i hvert fald ment det temmelig intenst siden jeg var ca. 10 år.

For det første, så ved vi jo alle sammen godt, at det (desværre) ikke batter noget kun at dyrke motion en gang om året.

Man skal ud og have pulsen op hver dag skal man. Så de børn der går til sport og dyrker masser af motion i fritiden, synes motionsdag er nemt og suser igennem det hele. 

De børn der går til billedkunst, kor og klaver i fritiden synes motionsdag er helvede på jorden.

Så jeg er ked af at sige det, men argumentet om, at motionsdag kan motivere de ikke-sporty børn og give dem lyst til at dyrke motion, falder totalt til jorden. Totalt.

Jeg har aldrig oplevet noget mere demotiverende i mit liv end folkeskoletidens ulidelige motionsdage. 

Det er en lang, ydmygende og unødvendig pine for at alle andre end lærerne. (Eller måske er det det også for dem, who knows?)

Stop det så!

Og lav noget sjov motion med børnene til hverdag i stedet. En hel dag med motion er for meget. Lidt motion hver dag er godt.