I går var mig og Jakob til årets sidste loppemarked i Mølleparken (snøft!), shit der var mange mennesker! Det var næsten ikke til at sparke sig frem, men der var virkelig også mange skønne sager til salg.
Til overpriser naturligvis, så det var ikke mange brugte ting jeg fik købt. Det er svært, når man ved at man kan få lignende grej til under det halve i Skærbæk til foråret.
Men jeg købte en pung!
Og den er brugt, så den har selvfølgelig lige været en tur gennem nostalgi-filteret. Her kan tyveknægtene så se, hvilken pung de virkelig skal holde sig fra fremover. Medmindre man er ude efter en lang næse.
Den er lidt svær at åbne og lukke, men det er der heller ikke behov for særlig tit, når man er arbejdsløs.
Ellers købte jeg unikke, håndlavede ting!
Her er en fin ring fra Oh Deer (shop online hos dem HER)
Og her er et par smukke, enkle øreringe, som jeg ikke ville forlade loppemarkedet uden. Billedet er lidt sløret.
Den sidste ting jeg købte blev på bestilling hos en sød dame som syr. Så kan jeg nemlig få den i den helt rigtige farve. Jeg siger ikke hvad det er endnu, men begynder snart at lure spændt i postkassen... Igen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar