Der er vidst ingen tvivl om at favoritlegetøjet er noget farvestrålende, syntetisk, plastikhalløj fra Lamaze. Så meget for træ, kvalitet, nostalgi og hjemmegjort dims. Men hvis ikke man skal have lov til at være idealistisk og have principper om alt muligt mens man venter sit første barn, så ved jeg altså ikke hvornår man skal. Nå. Lige nu er det altså mest legetøj der ser ud som om det er designet af folk på syre, der tiltaler den lille fyr (som iøvrigt ikke er så lille igen; han vejer 8 kg; de andre mødre jeg kender kaster deres babyer op i luften og griber dem igen - men jeg tør eddersuseme ikke!)
Jeg vil iøvrigt lige nævne, at jeg ikke bliver betalt for at skrive om Lamaze-ting, gid det var så vel, men nu hvor jeg er blevet mor og går mere op i funktion end signalværdi på det legetøj vi har på matriklen, så må jeg altså medgive, at legetøjet er lidt genialt. Selv jeg synes, at det kan være spændende at sidde og pille lidt ved det.
Hov! Nu tog det hele eftermiddagen at skrive det her indlæg. Aksel har været vågen, glad, pylret og er nu umulig at få til at sove. Han har ellers fået ret nemt ved det efterhånden, men sådan skal det selvfølgelig ikke være, når mor er alene hjemme. Øv med øv på!
Haha, jeg havde også den slags ideer. Ud til højre! For farvestrålende plastik og ting med lyd er bare vejen frem :-) Og ja han er vidst eb basse da! Min dreng på 5 måneder vejer 7,6. Men han er også lidt lille i både højde og drøjde. Vildt som det kan variere!
SvarSletDet er det nemlig! ;-) Og ja han er en rund fyr - tror det er ren fløde han får hos mig ;-)
SletHaha åh ja, kender det alt for godt :) og min dreng på fire måneder vejer også 8 kg, dejligt at høre der er andre med samme kampvægt ;) og for første gang i lang tid har moren flotte arme :)
SvarSlet