Slidt

Da jeg vågnede i morges følte jeg mig så slidt, at jeg følte mig nødsaget til at smøre antirynkecreme under mine øjne. Jeg har været syg igen med feber, hoste, hovedpine og vanvittigt ondt i halsen. Kan simpelthen ikke huske hvornår jeg sidst har været syg to gange i samme måned. Det er ikke fair! 

Samtidig har jeg været plaget af søvnløshed. Der har seriøst været tidspunkter om natten hvor både Aksel og Jakob lå og boblede fredeligt mens jeg lå vågen og grublede - over julen, fremtiden, det at være nogens mor, meningen med livet og alt det. Det har selvfølgelig ikke gjort det bedre at jeg var syg og hele to nætter har jeg tilbragt på sofaen fordi det er som om, at jeg får sove-præstationsangst når jeg ligger der i sengen og bare virkelig burde sove, men i stedet kommer til at gruble. 

Samtidig har jeg set billeder på facebook af den søde og dygtige forfatter Dy Plambeck, der fødte sit barn dagen før jeg fødte Aksel. På billederne havde hun sin baby med til et litteraturarrangement i en strækvikle og jeg kom til at forestille mig hvordan det ville være at putte en sprællende, gylpende, udforskede, råbende, fægtende, savlende og ikke mindst 8 kg tung Aksel i sådan en. Når jeg sidder her i mit tilgylpede tøj, med mit fedtede hår og mit ansigt der ikke har set skyggen af make-up i dagevis , så spekulerer jeg på, hvordan alle andre får det til at se så nemt ud. 

Ingen tvivl om at det er det dejligste i verden at være mor og at Aksel er den lækreste baby nogensinde, men jeg kæmper for bare at holde hans "elastikker" og dobbelthager fri for savl og gylp, hans negle klippede, hans ører rene og hans hovedbund fri for arp. Det er ikke nemt og jeg har svært ved at forestille mig alle de mange kloge, succesfulde og velklædte mødre jeg kender rundt omkring stå med samme down-to-earth problematikker... Men det må de vel have gjort? 

Jeg er så vild med den hurtigtvoksende og lidt hyperaktive basse vi har fået, men i dag føler jeg mig altså slidt, grå, meget gammel og så langt fra cool.