Alt!

Igår havde jeg besøg af en af de sødeste og klogeste veninder jeg har. Hun har været bortrejst længe, så vi havde ikke set hinanden i lang, lang tid. Faktisk var det første gang hun så mig som gravid; der var meget at indhente.

"Jeg er spændt på hvor meget man egentlig kan, når man har et barn" - betroede jeg hende. 

"Jeg tror man kan alt!" svarede hun. Prompte. 

Og jeg blev så taknemmelig! Taknemmelig over at hun ikke kastede sig ud i en lang og dyster spådom om min ensomme, indholdsløse og - ikke mindst - søvnløse fremtid! Så er jeg da ligeglad med, om det er realistisk at man kan alt. Det er i hvert fald den rigtige indstilling.