Novice

Jeg tør næsten ikke tale om fødsler, spædbarnspleje og nattesøvn i nærheden af mødre, for jeg føler, at jeg bevæger mig ud på dybere og dybere vand for hver sætning jeg siger. Derfor lader jeg hellere være og holder mine mange, mange forestillinger om livet med et lille barn for mig selv. For gu' gør jeg mig tanker om, hvordan det bliver - jeg laver næsten ikke andet! Men jeg kan jo ikke vide andet end, at det bliver helt anderledes end jeg har forestillet mig, hvilket jeg egentlig slet ikke har noget problem med. Jeg kan garantere, at selv de mest forfærdelige kolik-scenarier har været igennem min hjerne.

Jeg føler mig ikke uforberedt, men jeg føler, at jeg skal til at træde ind i en loge med en indforståethed og nogle hemmelige ritualer, som jeg endnu ikke kender. Jeg kan se på de overbærende miner og hævede øjenbryn jeg møder, når jeg taler med mødre, at jeg er en novice. Bare vent, tænker de for sig selv, bare vent og se. Og det har jeg sandelig også tænkt mig, for der er jo ikke andet at gøre! Dagene går hurtigere og hurtigere og lige pludselig står vi med et lille barn som er vores og som vi skal passe på og så finder jeg nok ud af hvad det er, man ikke kan forberede sig på. Det kan bare ikke afholde mig fra at prøve at forberede mig alligevel.