Jeg tror det er ligeså stort at blive far, som det er at blive mor, men jeg synes ikke altid at det bliver fremstillet sådan, når jeg surfer rundt på forskellige hjemmesider om graviditet og fødsel. Stort set al information er henvendt til moren; ikke kun den om amning, men også den der handler om det nyfødte barn og hvordan man tager sig af det - en opgave som faren (bortset fra amningen) bliver en ligeså stor del af. I hvert fald her.
Hvis man fx går ind på siden "værd at vide efter fødslen" på skejbybaby.dk (som egentlig er ret informativ, det er slet ikke det!), så står der, allernederst, 6 linjer om at blive far - og så følger afsnittet "sex og samliv efter fødslen", der indirekte opfordrer manden til at væbne sig med tålmodighed ("mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet").
Det er fint og det er godt at vide, men vi rystede lidt på hovedet af det herhjemme.
For mænd er ikke bare irriterende vedhæng, der udelukkende tænker på, hvornår det hele er overstået så de kan komme til at have sex med deres kæreste igen. De er kommende fædre, der har ligeså store følelsesmæssige aktier i familieforøgelsen som kvinden har og det fortjener at blive taget seriøst.
Jakob og jeg har hele tiden været enige om, at selvom det er mig der er gravid (og ikke "os der er gravide"), så er vi fælles om at få et barn og blive forældre. Derfor har Jakob været med til alle skanninger og undersøgelser og derfor blev vi også rigtig glade, da jordemoderen inddrog Jakob rigtig meget i samtalen og talte ligeså meget til ham som til mig, da vi var derhenne. Det er nemlig ikke altid en selvfølge, har jeg hørt, og det er synd.
Så ganske sandt!!!
SvarSlet