Sløjhed

Bare fordi ens krop er ved at gro en baby skal den åbenbart ikke snydes for en lille forårsforkølele. Igår kunne jeg næsten ikke være i mig selv for hovedpine - og feber havde jeg også (ak!). I dag går det heldigvis allerede lidt bedre.

Det er især godt at have det bedre, fordi der er nøjagtig en uge til jeg starter på en 10-dagseksamen og hvis jeg orkede kunne jeg vise jer et billede at et bogbjerg, der kan få selv den mest veldresserede læsehest til at blegne en lille smule. Jeg er lidt overrasket over at bogbjerg og sløjhed ikke har fået mig til at krakelere fuldstændig, men måske er det fordi at mundfulden er så stor, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte med at blive hysterisk (selvom beskeden om, at jeg også lige skal skrive en anmeldelse med deadline næste torsdag klart er et godt bud).

Så er det alligevel nemmere at blive rød i hovedet af anstrengelse og vrede over en kammerjunke, der bare ikke vil knækkes over, eller begynde at skrige af raseri fordi ens rygsæk bliver ved med at vælte, når man sætter den på kommoden, og ens pandehår iøvrigt er grimt. Nej foreløbig kan man ikke påstå, at graviditeten har gjort mig mere moden. Men der måtte jo dukke et lille raserianfald (eller to) op, når alle de hormoner vælter rundt i kroppen.