Jeg bliver nødt til at blogge lidt, selvom jeg egentlig er alt for træt. Vi er rykket ud af byen og har lejet et rækkehus i en lille landsby udenfor Aarhus. Her er stille, men her er dejligt og vi nyder virkelig at have fået så meget mere plads. Jeg har - i frygt for at komme til at kede mig - fra starten været meget opsat på at integrere mig i lokalsamfundet.
Jeg er...
- Troppet op til "ammestue" i den lokale sognegård. Som den eneste.
- Blevet klippet hos den lokale frisør, som efter kl. 16 om eftermiddagen åbenbart ikke havde smalltalk med i prisen. Aldrig har jeg oplevet en mere tavs frisør. Udover mig var der også en ældre mand i salonen og en teenagepige, der skulle have farvet håret lilla....
- Blevet medlem af byens facebookgruppe, fordi jeg troede at man her kunne finde info om *alle* de spændende ting, der sikkert sker i sådan et hyggeligt lokalsamfund. Det der sker i facebookgruppen (som FYI har over 1000 medlemmer) er hadefulde diskussioner om kæledyr - og især deres afføring.
- Blevet beta-tester på reshopper-app'en til Android, så jeg kunne få den på min telefon (som pt er min eneste internetadgang) og sætte min søgeradius til 2 km. En af mine yndlingsbeskæftigelser er, at købe brugt børnetøj privat - og det kan forhåbentlig bringe mig lidt rundt i byen.
Som I kan se, har min mission ikke kastet vilde resultater - i form af kaffedates med andre mødre - af sig indtil videre, men jeg lover at blive ved. Fortsættelse følger.
Godt arbejde .. men desværre er det op af bakke
SvarSletJeg har boet i min lille by i 20 år nu - der gik mange år før folk hilste hos købmanden. Alle forretninger er til leje - der findes kun frisører og genbrugsbutikker nu - det ligner en ørken af kedsomhed
Held og lykke