Tak

Det ord der har ligget forrest på min tunge siden Aksel blev født for 10 uger siden har helt sikkert været "tak". Jeg ved ikke om jeg har skrevet om det før, men de første par uger efter fødslen væltede det simpelthen ind med kærlighed og gaver i en sådan grad, at når jeg fik mine post-fødsels-tudeture, så var det ofte akkompagnieret af et grådkvalt "alle folk er bare så søde!" 

I søndags blev Aksel døbt og det var en skøn dag i selskab med de sødeste vi kender! Da det hele var slut havde jeg det lidt på samme måde; alt den kærlighed, alle de fine gaver og alt den hjælp vi fik - man kan sige "tak", men er det nok? Det er i hvert fald ikke nok til at beskrive hvor meget det betyder, at Aksel er blevet så godt modtaget her i verden.