Ammende og fulde folk

Der er tidspunkter hvor vidt forskellige tilværelser krydser hinanden. Et af de tidspunkter var i nat da jeg sad i sofaen og ammede Aksel og kunne høre fulde folk skråle rundt ude på gaden. Måske var de på vej hjem fra byen eller måske på vej videre til endnu en fest - hvem ved? 

Hvis de har sanset at kigge op ville de se at der var lys i vores vinduer og måske ville de fange et glimt af mig der sad der i natkjole og uglet hår og ikke ville bytte for alt i verden. Hvor er jeg heldig, tænkte jeg, at sidde her med min lille søn i favnen. 

Og selvom det var midt om natten fik han lov at blive liggende der lidt længere. Jeg savner ikke fester og byture, men lige om lidt vil jeg sikkert savne de her nætter.