Det er egentlig tilfældigt, men både mig og Jakob er blevet klippet i dag - og vi har begge to tænkt at det egentlig er smart, for hvem ved hvor meget tid der bliver til den slags luksus efter fødslen? Vi gør i hvert fald ikke.
Ellers kan det godt være en udfordring at få ventetiden til at gå, nu hvor alting (selv håret!) er klar til babyens ankomst. Fryseren er fyldt, lejligheden er rengjort - og jeg har flere og flere dage, hvor jeg er så træt, at jeg egentlig ikke har lyst til at lave andet end at sove. Og spise.
Vi har planer hele weekenden og er desuden begge to blevet flittige biblioteksbrugere her på det sidste, men det er svært at vente længere på at skulle møde det lille menneske, der bøvler rundt i min mave. Også selvom der kan gå op til en måned endnu (!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar