søndag den 31. august 2014

Terminsdatoen kom og gik...

... Og der skete ingenting! Jeg var til litteraturfestival om formiddagen og da jeg blev for træt tog jeg hjem og fik mig en lang lur. Bagefter drak jeg kakao og spiste kanelsnegle sammen med Jakob og en god veninde. Om aftenen fik vi god mad, Jakob drak en øl og bagefter så vi et afsnit af Suits.

Vi var glade og i feststemning fordi vi endelig havde nået terminsdatoen og folk skrev "glædelig terminsdag" og spurgte hvordan vi havde det. Jeg synes det er vildt dejligt når folk skriver og spørger om jeg snart har født, men der er virkelig ikke noget der tyder på det.

I dag er jeg lidt mindre optimistisk. Jeg ved godt, at der ikke er nogen babyer der er blevet derinde: Den kommer ud før eller siden, men hold op hvor må det gerne være snart! Jeg bliver nødt til hele tiden at minde mig selv om at jeg kun er gået én dag over tid, så jeg ikke kommer til at gruble for meget over for-og-imod igangsættelse osv., det bliver jo forhåbentlig slet ikke aktuelt! 

Det lille menneske i min mave vil tydeligvis bare gerne være septemberbarn og det kan jeg sådan set godt forstå. 

1 kommentar:

  1. Tsk tsk, lille ballademager - jeg krydser fingre for et snarligt septemberbarn ;-)

    - Anne

    SvarSlet