Brok, travlhed og rettidig omhu

Nu er der seks uger til termin og hvis jeg ikke var der før, så er jeg der nu: Dér hvor jeg gerne bare vil have at ALT skal være klar NU! I forgårs skrev jeg en pakkeliste over ting vi skal have med ud på sygehuset når jeg skal føde og igår begyndte jeg ligeså stille at finde de ting frem som kan pakkes allerede nu. Jakob synes jeg stresser lidt, men selv synes jeg, at jeg udviser rettidig omhu. Måske har jeg også så travlt, fordi jeg selv er født tre uger før termin, så jeg ved, at det altså ikke er alle førstegangsfødende, der går over tid.

Jeg blev lidt nervøs for fødslen og især tiden efter fødslen, da jeg læste DEN HER artikel om hvordan førstegangsfødende sendes direkte hjem efter fødslen udefra Skejby pga. travlhed. Den slags troede jeg (måske naivt) ikke kunne ske derude. Jeg synes det er underligt at skulle gå at pakke tøj til flere dage til både mig, Jakob og babyen, hvis vi alligevel risikerer at blive sendt hjem med det samme.

Nogle gange tænker jeg, at det måske alligevel ville være nemmere at føde herhjemme, når vi alligevel skal slæbe alt hvad vi skal bruge lige fra tøj til at føde i til mad og bleer med ud på fødegangen og så ikke bare risikerer at blive sendt frem og tilbage mens veerne er igang, men også risikerer at blive sendt hjem lige når fødslen er overstået. Det kan da ikke være meningen, at man sådan skal fare rundt når man er igang med at føde eller lige har gjort det?

Æv.

Jeg bliver så sur over det system. Jeg bliver usikker og bange for bristninger, bange for at de vil give mig vedrop bare for at få fødslen til at gå hurtigere, fordi de har travlt, og bange for at komme forkert i gang med amningen bagefter.

Alligevel har jeg gået og moret mig lidt over, hvordan jeg vil reagere, hvis jeg er uendeligt udmattet og der kommer én og foreslår, at jeg skal tage hjem med det samme. Enten kommer jeg til at tude som et vandfald eller også, haps, så bider jeg hovedet af staklen. Verbalt.