søndag den 8. juni 2014

Styr på det hele?

For tiden prøver jeg at få styr på mit liv, for det har jeg en eller anden idé om at man skal have, når man skal være mor. Det er ikke sikkert det holder og det er en lang proces, men i forgårs var jeg altså nået til den ændrede forskudsopgørelse, som SKAT havde sendt mig, og som jeg havde udskudt at kigge på. Længe.

Da jeg så kiggede på den var jeg mest tilbøjelig til at synes, at det da sikkert var fint nok, det de havde lavet. Men Jakob var ikke lige enig i den konklusion, og den var måske heller ikke for smart, når man tænker på hvor meget min indkomst varierer.

Så mens jeg hørte Pink Floyd og forsøgte at forudsige, hvad jeg kommer til at tjene resten af året, så brugte Jakob hele sin eftermiddag på at regne mine skatteforhold ud i et (i mine øjne) gigantisk regneark. Dét kalder jeg en kærlighedserklæring! - at en mand gider bruge så lang tid på at hjælpe én med at sikre sig, at der er orden i tingene, så man ikke lige pludselig ender i en dum situation med skattevæsenet. Jeg håber, at alle kvinder opdager, når de får en kærlighedserklæring af den kaliber. Selvom den er lidt utraditionel.

Det fortalte jeg Jakob - altså det med at regnearket var en kærlighedserklæring - og igår modtog så en mere traditionel en af slagsen:


Jeg er verdens heldigste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar