Jeg kan det!

Mange har sikkert prøvet det i teenageårene, at skulle holde en lille baby. Måske en nyfødt lille kusine eller naboens unge. Så sidder man der med sin akavede teenagekrop, fuldstændig anspændt, med krampe i armene og nervøst togskinnesmil. Man aner ikke hvad man laver og skuldrene sidder helt oppe ved ørerne. 

Derfor var jeg også lidt smånervøs, da jeg skulle holde min søde venindes to-uger-gamle baby i går. For det var mange år siden jeg sidst havde holdt sådan en bette én og det kommer altså anderledes tæt på, når man ved, at der kun er et par måneder til at man bare skal kunne det. 

Det var måske også den tanke der gjorde, at jeg langt om længe fik rystet akavetheden af mig og turde slappe af i det. Det føltes lige pludselig... naturligt! Det var en helt særlig oplevelse at sidde der med en lille baby på armen, mens min egen lille spirrevip sparkede løs inde i maven. Jeg kan det! Og jeg gik derfra med en følelse af succes. 

Nu glæder jeg mig bare endnu mere til det snart er vores tur.