Frys!

Jeg kan se, at der er en der er blevet ledt herind på bloggen ved at søge på "opmuntring". Tja. Det finder man ærlig talt ikke meget af her for tiden. Jeg hader at skrive om vejret her på bloggen, men helt ærligt, hvor længe har det lige været vinter nu? Den er ved at blive ret svær at ignorere...

Tirsdag aften da jeg kom hjem, vaklede jeg ind på sofaen og krøb ned under et tæppe. Min ryg gør ondt og mit hoved. Det er slet ikke til at være nogen steder.

Vi går alle sammen rundt i vores vinterjakker som små ildelugtende telte og skutter os og bliver helt anspændte. Jeg gør i hvert fald. Når jeg kigger rundt på Aarhus får jeg daglige flashbacks til kolde Bratislava som jeg besøgte i februar 2008 (også dengang var jeg skør, men det var en god tur).

Lægen undersøgte min smertende vinterryg den anden dag. Det viser sig at jeg har spændt så meget, at jeg ikke selv kan løsne det igen. Arhjmen, helt ærligt: Jeg mener det, når jeg siger at jeg trænger til at slappe af.

"Du har en rigtig hestepigeryg" sagde lægen til mig "et flot svaj og en strutmås"

Jeg må hellere lige understrege, at det (heldigvis) er en kvindelig læge jeg går til - og at jeg ikke er hestepige.