tag:blogger.com,1999:blog-90261713529288162442024-03-05T15:12:48.108+01:00Til syvende ... Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.comBlogger304125tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-57940977803441634392015-08-06T20:51:00.000+02:002015-08-06T20:51:58.996+02:00Jeg har været så voksen i den her ugeMin lille søde Aksel startede i dagpleje i mandags og jeg fatter ærlig talt ikke hvor tiden blev af. Heller ikke når jeg tænker på mig selv faktisk. For et øjeblik siden var jeg en lalleglad teenager med identitetskriser så hyppige, som Aksels udviklingsspring. Nu er jeg sådan en, der kører rundt i en bil (alene det er jo sindsygt - jeg fik kørekort i tredje forsøg) med en autostol på bagsædet (åh!) og i går var der første gang en baby i den (mens <i>jeg </i>kørte, forstås, Jakob er en prima bilist).<br />
<br />
Jeg tog mig sammen, tog en dyb indånding og kørte selv Aksel i dagpleje. Nu er jeg sådan en, der har en søn i dagpleje og skal være voksen og have et godt samarbejde med en dagplejemor. Heldigvis går det godt. Jeg har faktisk gode nyheder til alle generte mennesker derude: Når først man har fået et barn har man ALTID noget at smalltalke med folk om. Genertheden er ikke væk, nej, men det er da en sidegevinst der kan noget!<br />
<br />
Når vores hverdag går igang skal jeg cykle 3 km med Aksel i cykelstol for at aflevere/hente ham - og det bliver i alt slags vejr, for der går ingen busser (der er så dejligt ude på landet) og jeg *glæder* mig til snestorm, eller isvinter, eller efterårsstorm, eller hvad vi ellers får smidt i hovedet, mens jeg messer "vi finder ud af det, vi finder ud af det, vi finder ud af det, vi finder ud af det..." i et forsøg på at berolige mig selv (og fjerne scener hvor mig og Aksel styrter på en glat cykelsti en mørk vintermorgen fra min nethinde).<br />
<br />
Aksel tager det hele lidt flottere end mig vil jeg sige. Han er gået til livet som dagplejebarn med en nysgerrighed og en tapperhed, som jeg godt kunne lære noget af.Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-74118196776243663462015-04-21T18:55:00.000+02:002015-04-22T21:15:47.400+02:00Seje mødres torskerognstilværelser<p dir="ltr">Der er noget der bliver ved med at plage mig. Jeg tænker på alle de kvinder jeg kender der er mødre: Både de seje kvinder jeg kender i virkeligheden (dygtige chefer eller undervisere jeg har haft f.eks.) og kendte kvinder (dygtige politikere eller journalister f.eks.).</p>
<p dir="ltr">Jeg tænkte især på dem fredag aften, da jeg lå og pillede torskerogn op fra gulvet under højstolen. Jeg prøvede at forestille mig Margrethe Vestager eller Helle Thorning ligge der og ordne gulvet efter en omgang skemad til baby. Lugten af torskerogn i næseborene. De har begge børn - men jeg kan ikke se det for mig? Jeg kan heller ikke se dem sidde og klippe negle på en baby eller bekymre sig om ting som rød numse eller eksem eller skifte en lorteble for den sags skyld.</p>
<p dir="ltr">Men det må de vel have gjort dengang deres børn var babyer? Jeg kan ikke få det til at passe, at alle andre mødre har stået i de samme torskerognssituationer  som mig og løbet rundt i samme "mad-ren-ble-lege-mad-ren-ble-sove"-hamsterhjul. </p>
<p dir="ltr">Men jeg gentager igen og igen for mog selv, at når de har kunnet gøre det, så kan jeg eddersuseme også. Selvom det ikke er meget man hører til andre folks torskerognstilværelser...</p>
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-47522208936660681382015-04-20T20:13:00.002+02:002015-04-20T20:13:25.024+02:00Fristet kattedameJeg er potentiel kattedame. Jeg elsker, elsker, elsker katte - og det gør Jakob heldigvis også! Derfor skal vi selvfølgelig have kat en dag, men det bliver desværre ikke mens vi bor her i rækkehuset, for man må ikke have husdyr her. Argh! Jeg har ellers altid sagt, at jeg kun ville flytte i rækkehus, hvis jeg måtte få en kat, men sådan ændrer tingene sig jo hele tiden (eller i hvert fald når man får en baby, hæ).<br />
<br />
Katte har jo ry for at gå deres egne veje og være ret ligeglade med diverse husordner og regler, så halvanden uge efter indflytning, stod der en kæmpe kat på vores terrasse og gav meget bestemt udtryk for, at den altså hører til her. Den ville ind - og det kan jeg egentlig godt forstå, for det regnede. Sådan er katte nogle luksusdyr.<br />
<br />
Jeg lukkede den ikke ind. Jeg er alt for autoritetstro.<br />
Og den er desværre ikke min.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEistLaV4TzxSs2RR-wOgnQvz5R57ckgVaF4ww2xG4ElrHoPuAFRFdddqhdhAn5wrifQ27dPGH-qB9LAOvgZX23lfj7qjIJejx-xf1j7jXIJYnWuAAN03_UEsEImH_i-buJ29optZQq-awU/s1600/1428990493740.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEistLaV4TzxSs2RR-wOgnQvz5R57ckgVaF4ww2xG4ElrHoPuAFRFdddqhdhAn5wrifQ27dPGH-qB9LAOvgZX23lfj7qjIJejx-xf1j7jXIJYnWuAAN03_UEsEImH_i-buJ29optZQq-awU/s1600/1428990493740.jpg" height="400" width="242" /></a></div>
<br />
<br />Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-2092099859037984192015-04-14T17:42:00.000+02:002015-04-14T17:42:37.123+02:00Livet på landet Jeg bliver nødt til at blogge lidt, selvom jeg egentlig er alt for træt. Vi er rykket ud af byen og har lejet et rækkehus i en lille landsby udenfor Aarhus. Her er stille, men her er dejligt og vi nyder virkelig at have fået så meget mere plads. Jeg har - i frygt for at komme til at kede mig - fra starten været meget opsat på at integrere mig i lokalsamfundet.<br />
<br />
Jeg er...<br />
<br />
- Troppet op til "ammestue" i den lokale sognegård. Som den eneste.<br />
<br />
- Blevet klippet hos den lokale frisør, som efter kl. 16 om eftermiddagen åbenbart ikke havde smalltalk med i prisen. Aldrig har jeg oplevet en mere tavs frisør. Udover mig var der også en ældre mand i salonen og en teenagepige, der skulle have farvet håret lilla....<br />
<br />
- Blevet medlem af byens facebookgruppe, fordi jeg troede at man her kunne finde info om *alle* de spændende ting, der sikkert sker i sådan et hyggeligt lokalsamfund. Det der sker i facebookgruppen (som FYI har over 1000 medlemmer) er hadefulde diskussioner om kæledyr - og især deres afføring.<br />
<br />
- Blevet beta-tester på reshopper-app'en til Android, så jeg kunne få den på min telefon (som pt er min eneste internetadgang) og sætte min søgeradius til 2 km. En af mine yndlingsbeskæftigelser er, at købe brugt børnetøj privat - og det kan forhåbentlig bringe mig lidt rundt i byen.<br />
<br />
Som I kan se, har min mission ikke kastet vilde resultater - i form af kaffedates med andre mødre - af sig indtil videre, men jeg lover at blive ved. Fortsættelse følger.<br />
<br />Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-30541742945701128982015-03-03T02:09:00.001+01:002015-03-03T02:09:50.388+01:00Klokken to om natten<p dir="ltr">Der hvor jeg virkelig tænker: Hvorfor vil mit barn ikke sove? </p>
<p dir="ltr">Der hvor jeg ammer ham selvom han ikke virker sulten.</p>
<p dir="ltr">Der hvor jeg knapper et par trykknapper op og lyser ind i bleen med min mobil.</p>
<p dir="ltr">Der hvor jeg opdager at han mangler en sok og roder rundt efter den i mørket. </p>
<p dir="ltr">Der hvor jeg ikke kan finde ud af om han har det for varmt eller for koldt.</p>
<p dir="ltr">Der hvor han pludrer ud i mørket og kun får et "shhh" tilbage.</p>
<p dir="ltr">Det er nat. Vi skal sove. </p>
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-64518855199416574292015-01-01T14:09:00.001+01:002015-01-01T14:12:24.174+01:00Første nytår som forældre<p dir="ltr">Sidste nytår vidste vi godt, at Aksel var på vej - og nu er han her så! Jeg havde været lidt spændt på nytåret i år, for det plejer at være mig og Jakob der holder nytårsfest for venneflokken - ville der blive nogen fest i år hvor vi ikke selv havde mod på at holde det? Heldigvis tog en af mine søde veninder handsken op og arrangerede nytårsfest for samme venneflok. Hurra!</p>
<p dir="ltr">Vi var aldrig i tvivl om, at vi skulle med, for når man er vant til at tilbringe nytårsaften i gode venners selskab, er det altså svært at forestille sig bare at skulle sidde derhjemme. </p>
<p dir="ltr">Jeg var faktisk ret nervøs for hvordan det ville blive at have Aksel med, men heldigvis har vi fået en dreng der er endnu mere A-menneske end vi selv er, så da jeg puttede ham ved syv-tiden sov han fredeligt på min venindes soveværelse gennem nytårsstøj fra feststemt venneflok bevæbnet med bordbomber. </p>
<p dir="ltr">Kl. 22 vågnede han og var sulten som han plejer, men han faldt hurtigt i søvn igen og sov fra bulder, brag og skønsang klokken tolv. </p>
<p dir="ltr">Først kl. 1 da vi var trætte og ville hjemad vågnede han igen. Så fik vi pakket ham i sit overtøj og gjorde klar til den del af aftenen, som vi havde været mest betænkelige ved: En 3 km lang gåtur gennem Aarhus N med Aksel i barnevogn omgivet af bulder og brag (vi har ikke bil).</p>
<p dir="ltr">Aksel blev iført de til lejligheden indkøbte høreværn og sov selvfølgelig gennem hele turen, som iøvrigt slet ikke var så plaget af fyrværkeri, som de krigslignende tilstande jeg havde frygtet. </p>
<p dir="ltr">Vi nåede hjem i god behold og kan tænke tilbage på en herlig nytårsaften. Vi er helt vildt trætte og <b>meget</b> stolte af vores lille dreng idag. </p>
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-68054346865925938232014-12-31T08:13:00.001+01:002014-12-31T08:13:08.996+01:00Nytårsforsætter<p dir="ltr">Så blev det årets sidste dag! Det har uden tvivl været det bedste og vildeste år i mit liv. Aksels ankomst har slået både efterskoleopholdet, studenterhuen, store rejser og andre vigtige begivenheder af pinden. </p>
<p dir="ltr">Selvom jeg nu heller aldrig glemmer 2008, hvor jeg mødte Jakob. Uden ham var det her jo heller aldrig sket. </p>
<p dir="ltr">Her er et par nytårsforsætter: </p>
<p dir="ltr">- At kunne holde mig vågen til den sene TV-avis. <br>
- At få mindst 4 timers sammenhængende søvn hver nat. </p>
<p dir="ltr">Jeg er optimistisk. Godt nytår! </p>
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-69188470604145380912014-12-21T16:45:00.001+01:002014-12-21T16:59:09.932+01:00Hjorten fra EsbjergStort set alt legetøj er navngivet her i huset. Kigger man ned i Aksels legetøjskasse vil man møde både Birger, Hr. Sommerfugl, Ulla Krudulla, Pernille, Line Baun og ikke mindst "hjorten fra Esbjerg", som det skal handle om i dag. <div><br></div><div>Den anden dag skrev jeg nemlig om, hvordan Aksel kun kan lide syntetisk, farvestrålende plastikgejl fra Lamaze - og bedst som jeg havde udgivet indlægget kastede han sin kærlighed på en smuk lille hæklet dådyr-rangle fra Sebra (bonusinfo: Autocorrect retter Sebra til Aserbadjan!?), som Jakob har navngivet "Hjorten fra Esbjerg" (fordi Sebras adresse står på ranglen). </div><div><br></div><div>Det er særligt Esbjerg-hjortens højre øre Aksel finder interessant, hvorfor det permanent er fugtigt af savl. Haps.</div><div><br></div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiY954A4OsuC_4NGhzxhBwSm7R5x3ii7t589zMLWnasKeqUT5gDtPgnN-Gno2CIJOC-r59V66iTZTx6QX6OWx7XJI9ewTctSOAmn4P3o2r40bEGEwtPKFa3Y0l58c-z1_HuP58z58nzW5A/s640/blogger-image--1769528327.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiY954A4OsuC_4NGhzxhBwSm7R5x3ii7t589zMLWnasKeqUT5gDtPgnN-Gno2CIJOC-r59V66iTZTx6QX6OWx7XJI9ewTctSOAmn4P3o2r40bEGEwtPKFa3Y0l58c-z1_HuP58z58nzW5A/s640/blogger-image--1769528327.jpg"></a></div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-15653536724273579932014-12-20T16:43:00.001+01:002014-12-20T18:53:59.142+01:00SlidtDa jeg vågnede i morges følte jeg mig så slidt, at jeg følte mig nødsaget til at smøre antirynkecreme under mine øjne. Jeg har været syg igen med feber, hoste, hovedpine og vanvittigt ondt i halsen. Kan simpelthen ikke huske hvornår jeg sidst har været syg to gange i samme måned. Det er <b>ikke </b>fair! <div><br></div><div>Samtidig har jeg været plaget af søvnløshed. Der har seriøst været tidspunkter om natten hvor både Aksel og Jakob lå og boblede fredeligt mens jeg lå vågen og grublede - over julen, fremtiden, det at være nogens mor, meningen med livet og alt det. Det har selvfølgelig ikke gjort det bedre at jeg var syg og hele to nætter har jeg tilbragt på sofaen fordi det er som om, at jeg får sove-præstationsangst når jeg ligger der i sengen og bare virkelig burde sove, men i stedet kommer til at gruble. </div><div><br></div><div>Samtidig har jeg set billeder på facebook af den søde og dygtige forfatter Dy Plambeck, der fødte sit barn dagen før jeg fødte Aksel. På billederne havde hun sin baby med til et litteraturarrangement i en strækvikle og jeg kom til at forestille mig hvordan det ville være at putte en sprællende, gylpende, udforskede, råbende, fægtende, savlende og ikke mindst 8 kg tung Aksel i sådan en. Når jeg sidder her i mit tilgylpede tøj, med mit fedtede hår og mit ansigt der ikke har set skyggen af make-up i dagevis , så spekulerer jeg på, hvordan alle andre får det til at se så nemt ud. </div><div><br></div><div>Ingen tvivl om at det er det dejligste i verden at være mor og at Aksel er den lækreste baby nogensinde, men jeg kæmper for bare at holde hans "elastikker" og dobbelthager fri for savl og gylp, hans negle klippede, hans ører rene og hans hovedbund fri for arp. Det er ikke nemt og jeg har svært ved at forestille mig alle de mange kloge, succesfulde og velklædte mødre jeg kender rundt omkring stå med samme down-to-earth problematikker... Men det må de vel have gjort? </div><div><br></div><div>Jeg er så vild med den hurtigtvoksende og lidt hyperaktive basse vi har fået, men i dag føler jeg mig altså slidt, grå, meget gammel og så langt fra cool. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-28109614714996472392014-12-19T16:52:00.001+01:002014-12-19T16:52:39.414+01:00Forestillinger vs. virkelighed - noget om legetøjAksel sover en lur, Jakob er taget af sted for at mødes med nogle studievenner og jeg har sat mig til rette foran skærmen med en Kinder Maxi-King, for at skrive lidt om idealisme og principper. Jeg vil gøre det kort. Her er et billede af noget af det legetøj vi købte til Aksel inden han blev født og blot var en "ubekendt" inde i min mave:<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNN80hy38dPjdZIPd6AGdH5X73GwZI8vX5oGZSrWXCgrJ3N5iJDJ-K7mpJALdokqbOEwOIEwKGToc2cyv6JOhT9s7AOMZux62CHktWjgNlPzK51USHPsDBMqYG-gZrCXpG2w96p_GuGQU/s1600/foto+1.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNN80hy38dPjdZIPd6AGdH5X73GwZI8vX5oGZSrWXCgrJ3N5iJDJ-K7mpJALdokqbOEwOIEwKGToc2cyv6JOhT9s7AOMZux62CHktWjgNlPzK51USHPsDBMqYG-gZrCXpG2w96p_GuGQU/s1600/foto+1.JPG" height="400" width="400" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Og her er et billede af det legetøj der hitter størst hos Aksel lige nu, hvor han er godt 3,5 mdr og opdager verden med 120 km i timen hver gang han er vågen:<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXBeV-bWUkdIXoySlHcFACvGSsFAa_7o51J4J0GpnVPeEi20Vt30vLV-O5tk-0Gr4fjVEiZOlKbcajKC8F27iDAQ2dcA9cAKhL8AJh2EKFBIwE3gM458wtHCrjiizn1pctAoGyvn28gwQ/s1600/foto+2.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXBeV-bWUkdIXoySlHcFACvGSsFAa_7o51J4J0GpnVPeEi20Vt30vLV-O5tk-0Gr4fjVEiZOlKbcajKC8F27iDAQ2dcA9cAKhL8AJh2EKFBIwE3gM458wtHCrjiizn1pctAoGyvn28gwQ/s1600/foto+2.JPG" height="400" width="400" /></a></div>
<br />
Der er vidst ingen tvivl om at favoritlegetøjet er noget farvestrålende, syntetisk, plastikhalløj fra Lamaze. Så meget for træ, kvalitet, nostalgi og hjemmegjort dims. Men hvis ikke man skal have lov til at være idealistisk og have principper om alt muligt mens man venter sit første barn, så ved jeg altså ikke hvornår man skal. Nå. Lige nu er det altså mest legetøj der ser ud som om det er designet af folk på syre, der tiltaler den lille fyr (som iøvrigt ikke er så lille igen; han vejer 8 kg; de andre mødre jeg kender kaster deres babyer op i luften og griber dem igen - men jeg tør eddersuseme ikke!)<br />
<br />
Jeg vil iøvrigt lige nævne, at jeg ikke bliver betalt for at skrive om Lamaze-ting, gid det var så vel, men nu hvor jeg er blevet mor og går mere op i funktion end signalværdi på det legetøj vi har på matriklen, så må jeg altså medgive, at legetøjet er lidt genialt. Selv <i>jeg </i>synes, at det kan være spændende at sidde og pille lidt ved det.<br />
<br />
Hov! Nu tog det hele eftermiddagen at skrive det her indlæg. Aksel har været vågen, glad, pylret og er nu umulig at få til at sove. Han har ellers fået ret nemt ved det efterhånden, men sådan skal det selvfølgelig ikke være, når mor er alene hjemme. Øv med øv på!<br />
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-4111948697639629272014-12-14T18:46:00.001+01:002014-12-14T21:15:13.284+01:00Løbetur med nedløbsrefleksI fredags skulle jeg til årets eneste (og bedste) julefrokost; nemlig den på Aarhus Litteraturcenter - min gamle arbejdsplads! Jeg havde glædet mig længe, men da dagen så endelig kom følte jeg mig pludselig uforberedt. Det var længe siden, at jeg havde været væk fra Aksel, og han sover ikke så længe ad gangen om aftenen, så han ville helt sikkert skulle have en flaske på et eller andet tidspunkt - og hvordan skulle det mon gå? Sikkert helt fint! Jeg var faktisk nogenlunde fortrøstningsfuld på den front da jeg tog af sted, men til gengæld mega spændt på hvordan det ville være pludselig at skulle mingle til en julefrokost! <div><br></div><div>Dét gik så heldigvis over forventning. Jeg hyggede mig i det sekund jeg trådte ind ad døren og følte at jeg godt kunne snakke med, selvom jeg er på barsel. Nok også fordi at mange af dem jeg snakkede med selv har små børn. </div><div><br></div><div>Derhjemme var Aksel faldet i søvn, så jeg vovede at drikke en enkelt juleøl til min julemad. </div><div><br></div><div>Men men men! Søde lille Aksel vågnede op igen efter sølle 40 min og syntes pludselig at modermælkserstatning smagte af bæ og nægtede at drikke det, selvom han slubrede det i sig, sidst jeg var af sted for en måned siden. Ih! </div><div><br></div><div>Jeg synes egentlig selv, at jeg kom ud af lokalet med værdighed, selvom jeg lige havde fået at vide at min lille dreng allerede havde grædt i noget tid. Jeg fik sagt farvel til dem jeg sad sammen med og til værtinden og forklaret, at jeg måtte hjem og amme. Så tog jeg - synes jeg selv - hurtigt, <i>men afslappet</i>, min jakke og min taske og gik. </div><div><br></div><div>Men jeg gik kun indtil jeg nåede ud af døren. Så løb jeg. Hele vejen hjem. Og ja, mælken begyndte at løbe allerede før jeg var halvvejs. </div><div><br></div><div>Det var første gang jeg løb siden jeg fødte (hvis man ser bort fra at jeg har løbet rundt i ring for at varme op til efterfødselstræning) og det var jo heller ikke fordi at løb var noget der var ofte på tapetet mens jeg var gravid, så hvis jeg havde tænkt over det havde det nok været rimelig hårdt. Men jeg havde da overhovedet ikke tid til at tænke over at jeg slet ikke burde kunne løbe to km. Jeg skulle bare hjem og det skulle gå hurtigt. </div><div><br></div><div>Jeg havde selvfølgelig taget en almindelig BH på for første gang siden fødslen (ja, jeg var til efterskole-jubilæum i amme-BH) og også en ikke-ammevenlig festkjole. Så da jeg endelig kom væltende ind ad døren derhjemme måtte jeg smide begge dele og amme kun iført strømpebukser. Et komisk syn.</div><div><br></div><div>Men sjældent har jeg følt mig så meget som dagens helt, som da jeg kunne ligge en mæt og allerede sovende lille dreng i seng og sætte mig ind i stuen og spise toblerone sammen med Jakob. </div><div><br></div><div>Jeg håber dog på at kunne være med til lidt mere af julefrokosten næste år. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-30896954646840610692014-12-05T21:10:00.001+01:002014-12-05T21:10:55.161+01:00Fredag aften med saftevandKlokken er lidt i ni fredag aften og jeg sidder og drikker et glas saftevand inden jeg skal sove. For jeg ved bare, at det bliver en af de der nætter igen. En af de nætter som man helst bare gerne vil have slutter, fordi man alligevel stort set ikke sover. <div><br></div><div>Aksel har det sådan, at han ikke kan sove videre når han taber sutten, men han sover meget uroligt så han taber ofte sutten - eller tager den simpelthen ud af munden, for han er blevet rigtig god til at gribe om ting - og han er umulig at få til at falde i søvn uden sutten. Så vi bliver nødt til at give ham den igen og igen og igen hele natten. I øjeblikket kender jeg ikke nogen værre lyd end det SVUP det siger, når Aksel taber sutten og giver sig til at rode rundt i sin seng, mere og mere vågen for hvert sekund. </div><div><br></div><div>Det var først da jeg tændte fjernsynet kl. 19 og så at der ikke var Aftenshowet men Disneyshow, at det gik op for mig at det er fredag. For et år siden ville jeg sikkert være til en eller anden fest, men jeg er egentlig godt tilfreds med at sidde her med mit glas saftevand, næsten ovre min forkølelse og med stuen fyldt til randen med babylegetøj. </div><div><br></div><div>For folk uden børn må det lyde underligt, men trods den natlige kamp med sutten, så er der altså ikke noget der kan hamle op med det her. De smil og grin vi får fra Aksel hele dagen opvejer det hver gang. </div><div><br></div><div>Skål. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-24173697647018754062014-12-04T13:38:00.001+01:002014-12-04T13:38:52.526+01:00Orker ikke mere snotØv jeg er stadig syg og jeg bliver nødt til lige at brokke lidt. For da jeg gik i seng i går aftes havde jeg en klar idé om, at jeg ville vågne op og være rask i dag. I stedet har jeg det bare endnu værre og samtidig har jeg været vågen en milliard gange i nat. <div><br></div><div>Aksel sover meget uroligt for tiden, så vi får kun max to timers sammenhængende søvn ad gangen. Dét er hårdt selv når man ikke er syg. </div><div><br></div><div>Mit største problem er, at jeg ikke har tid til at være syg mere, for Jakob har fødselsdag i weekenden og jeg glæder mig næsten ligeså meget som han selv gør: Til at fejre ham, til at give ham gaver, til at have gæster, til at få kage og til at spise god mad. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker fødselsdage og jeg nægter at være syg midt i alt det. </div><div><br></div><div>Men fødselsdagsfejring kræver forberedelse, så jeg får travlt med at rydde op og svinge støvkosten når jeg forhåbentlig lige om lidt er rask igen. </div><div><br></div><div>Der burde være en regel om at mødre ikke kan blive syge. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-51741338196339603392014-12-03T20:07:00.001+01:002014-12-03T20:10:20.738+01:00Sygdom, mere taknemmelighed og en irriterende abeJeg er blevet syg. Sådan rigtig forkølet med en næse der løber, en hals der gør ondt og feberen der viser sit grimme ansigt om natten, hvor jeg kæmper mig op for at amme min søde lille søn, der også lige har være forkølet. Jakob er også lidt sløj, men hold op hvor ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre uden ham til at holde sammen på det hele, når Aksel vil op 05.20 og jeg kan få lov at sove videre på min feber, mens Jakob pusler rundt med Aksel - der pludselig er blevet en glad og nysgerrig 3 måneder gammel dreng! Wow! <div><br></div><div>Mens jeg var gravid luftede jeg på et tidspunkt min bekymring for hvad der mon skulle blive af mine veninder når nu jeg blev mor. Mit verdensbillede og mine prioriteringer <b>har</b> ændret sig, men jeg har ikke glemt hvor meget det betyder at have nogle gode venner. Og hvis jeg havde, så var jeg i hvert fald blevet mindet om det igen, da en af mine veninder dukkede op med adventsgaver til mig eller da en anden veninde kom forbi med en juledekoration til os! Det varmer altså virkelig når man mest bare føler sig træt, slidt og forkølet. </div><div><br></div><div>Og nu til aben. Da Jakob og jeg købte Aksels legetæppe konstaterede vi, at den abebamse der fulgte med skulle fodres med batterier. Idag fik vi endelig købt nogen og spændt på hvad aben mon kunne, skyndte jeg mig at putte dem i. Jeg trykkede energisk på aben (da jeg var barn skulle man trykke på tingene), men intet skete før jeg 1) fik tændt for den (på Jakobs opfordring), 2) rystede den (hvilket åbenbart er tricket nu til dags). Den abe nåede at være tændt i max to minutter før vi konstaterede at det ikke var muligt at skruge ned for lyden og slukkede for den igen. Jeg ved at der kommer er tidspunkt hvor irriterende, larmende legetøj bliver uundgåeligt, men det er ikke endnu. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-76953412811971809462014-11-29T10:13:00.001+01:002014-11-29T10:13:44.232+01:00Ærmet fyldt med kælenavne Akselmus, Akselbasse, bassegøj, bassefyr, snullerbasse, pruttebørge, gylpebørge, larmebørge, lille skat, skattermus, smilebørge, lille fyr, seje fyr, gylpefætter...<br />
<br />
Ja. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive "kært barn har mange navne" i det her indlæg, men kært barn HAR bare navne og det er jo det indlægget handler om (selvom talemåden er mere end slidt).<br />
<br />
Jeg havde seriøst aldrig troet, at jeg havde så mange kælenavne i mig, men efter at vi har fået vores lille Akselmus, så ryster jeg dem ud af ærmet. Hele tiden. Hver dag. Det har jeg gjort siden den dag han blev født - og det er i den grad kommet bag på mig. Man kan slet ikke lade være!<br />
<br />
Heldigvis husker jeg mig selv på også bare at kalde ham Aksel, så han ikke lige pludselig tror at han hedder Akselmus - eller Børge for den sags skyld.Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-77585826242712775532014-11-27T17:53:00.001+01:002014-11-27T18:27:13.982+01:00Tre ting jeg ikke havde forudsetJeg tror de fleste bruger meget af deres graviditet på at forberede sig på det nye liv med en baby. Der bliver læst "gravid"-blade og surfet på hjemmesider med babyting til den helt store guldmedalje (og om de ting man får købt viser sig at være brugbare afhænger helt af ens babys personlighed). <div><br></div><div>Her har I tre ting som jeg ikke var så godt forberedt på som jeg troede:<div><br></div><div>1. Babyer fylder! Når folk spurgte om jeg troede vi kunne være i lejligheden hørte jeg ofte mit gravide jeg pointere at babyer jo ikke fylder særlig meget - og Aksel i sig selv fylder jo heller ikke særlig meget (omend han er blevet lidt rund), men hans ting hober sig op overalt, hvilket jo skyldes to andre halvvejs uforudsete ting: At man bliver overlæsset med gaver og at man vil gøre alt, simpelthen alt, for sin baby (hvorfor vi nu også ejer tre legetæpper). Så mit post-gravide jeg er så småt begyndt at glæde sig til at vi kan give Aksel sit eget værelse! </div><div><br></div><div>2. Babyer skal plejes! Okay det vidste jeg godt. Men jeg kan sige rent ud jeg ikke havde tænkt særlig meget længere end at Aksel skulle skiftes og bades. I virkeligheden er det jo et andet menneskes krop og hygiejne man har ansvar for i ret mange år! Der skal fjernes lakrids mellem tæerne, børstes hår, fjernes skidt bag ørerne, pilles næse, fjernes arp, renses ører, klippes negle osv. og det bliver enormt vigtigt for én - både fordi man ved at ens baby ikke selv kan tage sig af sin kropshygiejne og fordi babyens krop og hygiejne på en eller anden underlig måde bliver en forlængelse og afspejling af ens egen krop og hygiejne. Det må være en mor-ting. </div></div><div><br></div><div>3. Man kan ikke forudsige hvor længe ens baby sover! Okay, måske kommer der en rytme på et tidspunkt, men indtil videre er det sådan, at når jeg putter Aksel, så ved jeg ikke om han sover en halv time eller tre timer eller alt der imellem. Jeg havde ikke forudset hvor meget ens baby kommer til at styre ens hverdag med den her uforudsigelighed. Det skulle jeg lige vende mig til i starten, for som jeg før har været inde på, så er jeg sådan en person hvis hjerne opererer i scenarier og den kværner af sted med "hvis han vågner nu, så gør vi sådan, hvis han vågner om en halv time gør vi sådan, hvis han sover flere timer gør vi sådan..." Osv. Men jeg har egentlig ikke noget imod det. </div><div><br></div><div>Der er selvfølgelig tusind ting jeg ikke var så godt forberedt på som jeg troede (amning, manglende søvn og effekten af langvarig babygråd hvis jeg skal fremhæve tre andre), så de tre ovenstående er bare eksempler på hvordan det er langt mere komplekst at få et barn end man sådan lige går og tror i graviditetsboblen. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-7232404664260448282014-11-13T07:14:00.001+01:002014-11-13T09:32:24.582+01:00En lille opdatering om søvnJeg ved ikke om I læser med her, men jeg <b>ved </b>at der sidder et hav af forældre derude, som kæmper med at få jeres baby til at falde i søvn og jeg synes jeg skylder en lille opdatering om, hvad der virker for os lige nu.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Slyngevuggen var svaret i en periode, men den er vi gået fra igen, fordi den - ligesom så meget andet - pludselig mistede sin magi. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Derfor troede jeg heller ikke at det ville holde længe, det jeg vil afsløre nu: </div>
<div>
<br /></div>
<div>
En dag pakkede jeg Aksel i barnevognen, travede ned i Babysam og købte en "sutteklud" fra Teddykompagniet (sutteklud i mangel af bedre betegnelse, I har sikkert set dem - det ligner et fladt firkantet tøjdyr). </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Fra den dag har det hele været lidt nemmere! På det tidspunkt overvejede vi faktisk at smide penge efter sådan en skildpadde der kan lave stjernehimmel og spille lyd og jeg ved ikke hvad (troede aldrig det skulle komme over mig), så jeg havde ærlig talt ikke de store forventninger til den flade, firkantede giraf jeg fik med hjem fra Babysam den dag. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Men den har helt tydeligt gjort det nemmere for Aksel at falde i søvn og man kan se at han elsker at putte med den.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA_5a7s4JMY7Y5WhuCCtWkDYilqaqAkDHy9uelcqQwkEyWqabxHK7dcfnxjvYHvS4kmdnjWhyEZGT5qe4Y7MK1XknKrYluPc2DnGDrwPB6IacdkfDuckWivrLxxOOsakIyqlQtPVjdlPY/s640/blogger-image--269818.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA_5a7s4JMY7Y5WhuCCtWkDYilqaqAkDHy9uelcqQwkEyWqabxHK7dcfnxjvYHvS4kmdnjWhyEZGT5qe4Y7MK1XknKrYluPc2DnGDrwPB6IacdkfDuckWivrLxxOOsakIyqlQtPVjdlPY/s640/blogger-image--269818.jpg" /></a></div>
<br />
<i>Ikke sponsoreret.</i></div>
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-79318179020896967002014-11-12T06:43:00.001+01:002014-11-12T08:03:19.838+01:00TakDet ord der har ligget forrest på min tunge siden Aksel blev født for 10 uger siden har helt sikkert været "tak". Jeg ved ikke om jeg har skrevet om det før, men de første par uger efter fødslen væltede det simpelthen ind med kærlighed og gaver i en sådan grad, at når jeg fik mine post-fødsels-tudeture, så var det ofte akkompagnieret af et grådkvalt "alle folk er bare så søde!" <div><br></div><div>I søndags blev Aksel døbt og det var en skøn dag i selskab med de sødeste vi kender! Da det hele var slut havde jeg det lidt på samme måde; alt den kærlighed, alle de fine gaver og alt den hjælp vi fik - man kan sige "tak", men er det nok? Det er i hvert fald ikke nok til at beskrive hvor meget det betyder, at Aksel er blevet så godt modtaget her i verden. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-26494331941731682512014-10-29T17:58:00.001+01:002014-10-31T08:16:35.580+01:00TøjkriseMidt i en hverdag med gylp, fedtet hår, babygråd, magiske øjeblikke og mangel på sammenhængende søvn er der pludselig opstået en uforudset tøjkrise (uforudset fordi jeg ikke har haft tid til at tænke ordentligt over det). <div><br></div><div>Sagen er den, at Aksel skal døbes næste weekend og jeg har ikke noget pænt at tage på - og jeg kan forstå på Zalando, at man ikke kan sælge mig en pæn kjole med knapper foran. Bevares, der er da kjoler med knapper foran, men ikke nogen der for alvor vil kunne skjule hvor bred jeg er blevet om hofterne. </div><div><br></div><div>Og som om det ikke var nok, så er det i løbet af natten gået op for mig at det er IMORGEN at der er 10-års jubilæum med efterskolen og indtil nu har jeg kun fokuseret på, hvordan jeg dog skal klare at være væk fra Aksel i så mange timer, men nu slår det mig pludselig, at jeg nok ikke kan møde op i min pyjamas uanset hvor splinterny og dyr den så er. </div><div><br></div><div>Og lige netop sådan en dag vil man jo gerne signalere noget med sit tøj, men det mit tøj signalerer i øjeblikket er jo at det prøver at skjule 4 uheldige kilo samtidig med at der er enormt hurtig adgang til brysterne. </div><div><br></div><div>At der overhovedet findes tøj der matcher den beskrivelse er jo utroligt. Nu har jeg bestilt noget blåt med masser af knapper hjem hos BON'APARTE (der er ellers langt mellem snapsene i deres udvalg, men hver sin smag) og så krydser vi bare fingre for at den når frem inden barnedåben og sidder som om jeg stadig var en størrelse 38. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-30806269274291350482014-10-18T07:19:00.001+02:002014-10-18T07:56:13.664+02:00Ammende og fulde folkDer er tidspunkter hvor vidt forskellige tilværelser krydser hinanden. Et af de tidspunkter var i nat da jeg sad i sofaen og ammede Aksel og kunne høre fulde folk skråle rundt ude på gaden. Måske var de på vej hjem fra byen eller måske på vej videre til endnu en fest - hvem ved? <div><br></div><div>Hvis de har sanset at kigge op ville de se at der var lys i vores vinduer og måske ville de fange et glimt af mig der sad der i natkjole og uglet hår og ikke ville bytte for alt i verden. <span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Hvor er jeg heldig, tænkte jeg, at sidde her med min lille søn i favnen. </span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"><br></span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Og selvom det var midt om natten fik han lov at blive liggende der lidt længere. Jeg savner ikke fester og byture, men lige om lidt vil jeg sikkert savne de her nætter. </span></div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-57398945055624476902014-10-12T19:48:00.001+02:002014-10-12T19:48:27.715+02:00Okay, næsten altI sidste indlæg havde jeg optimistisk googlet "få baby til at sove har prøvet alt" og med "sove" mente jeg egentlig "få baby til at falde i søvn uden at man sidder i et mørkt rum og tysser i halvanden time". <div><br></div><div>Jeg kunne - og kan - fornemme på internettet (og mængden af bøger om emnet) at vi ikke er de eneste der har søgt en løsning på dét problem: Mangen børnefamilie vil gerne reducere puttetiden. </div><div><br></div><div>Jeg havde egentlig ret tidligt afskrevet slyngevuggen som en mulig løsning. Dels fordi de koster kassen og dels fordi jeg syntes at det virkede lige lovlig drastisk at montere en krog i loftet. </div><div><br></div><div>Men babygråd kan bringe enhver ud af fatning og til sidst sagde jeg til Jakob, at jeg godt vidste det var et long shot, men at nu skulle vi altså have slyngevugge. Hvorefter jeg krejlede mig til en på DBA - endda med ophæng til dørkarm. </div><div><br></div><div>Første gang vi lagde Aksel ned i den sov han efter 10 min.! Og jeg ville ønske jeg kunne toppe den sætning med et "og sådan har det været lige siden!". Det har det selvfølgelig ikke, men han er blevet betydeligt nemmere at få til at falde i søvn! Og det er fantastisk! </div><div><br></div><div>Og det her er ikke skjult reklame for slyngevugger, men den der opfandt det er jo et geni. </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFfMqJCRIQ_Rniy85Daqa40yXjDVZ9l1q_ypBVnL3GZsroEMBjVW0g_A2VQ6F3SMf-8_02W3JmxH1IqUWHNBa6thNhQ6ZYp3Jd54HFAPQxpH-BmhgbKfxeESNK5hwVtfBCiadYoXbfAyg/s640/blogger-image-1908738935.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFfMqJCRIQ_Rniy85Daqa40yXjDVZ9l1q_ypBVnL3GZsroEMBjVW0g_A2VQ6F3SMf-8_02W3JmxH1IqUWHNBa6thNhQ6ZYp3Jd54HFAPQxpH-BmhgbKfxeESNK5hwVtfBCiadYoXbfAyg/s640/blogger-image-1908738935.jpg"></a></div><br></div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-20408905940449779682014-10-02T08:27:00.001+02:002014-10-02T08:40:03.149+02:00"Få baby til at sove har prøvet alt"Alle fremtidige indlæg kunne sagtens komme til at handle om søvn og jeg er godt på vej til at blive autodidakt søvnekspert, for jeg er stadig typen der nogle gange tror at ingen problemer er så store at grundig research ikke kan knække dem. Alligevel googlede jeg "få baby til at sove har prøvet alt" igår aftes og måtte indse, at Google var ligeså blank på ikke afprøvede tricks som når man googler "få baby til at sove", hvilket jeg har gjort 117 gange og hvilket i hvert fald aldrig har vist sig at hjælpe. <div><br></div><div>Folk plejer at sige, at babyer ikke kommer med en brugsanvisning, men jeg vil nu alligevel mene, at den plastiklomme der ligger på mit skrivebord og bugner med pjecer fra sundhedsplejersken godt kunne tangere til det. "Problemet" er nok nærmere, at det i realiteten ikke er muligt at lave en brugsanvisning, fordi alle babyer (naturligvis og heldigvis) er forskellige. Det er små selvstændige individer der kommer ud og Aksel ved ikke at han burde sove 16 timer i døgnet, så han har sat sig solidt på 11. I øjeblikket bruger vi meget af dagen hver dag på at få ham til at sove lidt mere. Fordi det ville være det bedste for både os og ham. </div><div><br></div><div>Selvfølgelig er det hyggeligt når han er glad og opmærksom, men det er svært for sådan en lille fyr at blive ved med at være glad og opmærksom når han er rigtig overtræt. Og så græder han og han græder højt og vi prøver alle tricks vi har i ærmet og googler endnu engang "få baby til at sove" og krydser fingre for at de biblioteksbøger jeg har bestilt om børns søvn snart er klar til afhentning. </div><div><br></div><div>Nogle gange føler jeg mig 100 år gammel og fuldstændig tyndslidt og synes det er hårdere end hårdt, men det er i virkeligheden ligegyldigt, for Aksel smilede til mig for første gang i går og jeg bliver stadig varm indeni når jeg tænker på det. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-42455316827058232622014-09-27T04:12:00.001+02:002014-09-27T08:44:22.109+02:00Hvis du ser mig...... Så se lige bort fra at jeg har poser under øjnene, at mit hår ikke er blevet vasket i flere dage og sidder i en knold ovenpå hovedet, at jeg lugter af gylp og sur modermælk, at jeg er blevet lidt kvabset og stadig nogle gange går i mit ventetøj. <div><br></div><div>Bemærk i stedet at jeg ikke har nattøj på, at jeg sandsynligvis har øreringe i og muligvis også mascara på. </div><div><br></div><div>Det er mit bedste forsøg på at kamouflere den forsømthed der præger alt omkring mig - undtagen Aksel selvfølgelig. </div>Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-32808928962819306402014-09-26T08:14:00.001+02:002014-09-26T09:03:19.780+02:00SovetidHver gang jeg putter Aksel forestiller jeg mig, at jeg skal udføre et ældgammelt ritual som ingen har indviet mig i og at hvis jeg bare gør det rigtigt - så sover han! <br /><br />Alligevel er det næsten altid sådan, at det der virker den ene dag er komplet ligegyldigt den næste. Uanset hvad kan det godt tage en time til halvanden at overbevise en bestemt og (efterhånden) overtræt Aksel om, at det der søvn altså er en ret væsentlig del af det at være baby. <br /><br />Så jeg lister rundt og siger "shh" om natten og aer Aksel på maven og skaber sovestemning, mens verden åbenbart mener, at samtlige udrykninger skal starte pludseligt foran vores vindue og at folk skal komme højlydte hjem fra byen i det øjeblik Aksel endelig er ved at falde i søvn. <br /><br />Og når han så endelig sover og jeg kan krybe tilbage i seng, kan jeg næsten ikke tro det og adrenalinen pumper rundt i min krop, fordi jeg lige har klaret den mest intense del af putteritualet (hvor liften forsigtigt løftes fra stuen og ind i tremmesengen). Jeg ved godt at det lyder åndssvagt, men jeg har det som om jeg lige har udført magi. <br /><br />Velkommen til mit liv.Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9026171352928816244.post-56113377009203383752014-09-20T16:10:00.000+02:002014-09-20T16:10:00.293+02:00Topforvirrede forældreDen første uge - okay de første to uger - efter Aksel var blevet født var vi fuldstændig rundt på gulvet (og det er vi sådan set stadig lidt). Når Aksel sov gik jeg forvirret fra rum til rum og glemte hvad jeg skulle. Både mig og Jakob havde fået akut ammehjerne og virkede nok mest af alt lidt smådemente.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Man kunne gå ud i køkkenet for at sætte noget i opvaskemaskinen og kun lige nå at stoppe sig selv inden tallerkner og glas havnede i skraldespanden. Man kunne stå i flere minutter og vente på at vandet i elkedlen skulle koge før det gik op for én at man var kommet til at tænde for ovnen istedet. Jeg har flere gange stået i badet og været fuldstændig blank omkring om jeg allerede havde vasket mit hår eller lige skulle til det. Alting flød bare sammen.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Så når folk spørger hvorfor vi skriver ned hvornår Aksel har spist, ved hvilket bryst og hvornår han er blevet puttet, så kan jeg bare svare; derfor. Jeg er kun gradvist ved at få min korttidshukommelse tilbage. Aldrig i mit liv er der blevet vendt så meget op og ned på alting som da Aksel kom. </div>
</div>
Mettehttp://www.blogger.com/profile/16720638501632949840noreply@blogger.com2