søndag den 28. april 2013

Tour de Fur

Jeg har ikke været en særlig aktiv blogger den sidste uges tid. Måske skyldes det, at jeg ikke har særlig meget at blogge om, medmindre I synes det er spændende at høre om, hvor mange burgere endomondo mener, jeg har forbrændt eller at træet foran mit vindue har valgt det helt rigtige tidspunkt at springe ud på. Eller også skyldes det, at jeg bruger enormt meget tid på et andet skriveprojekt som jeg ikke vil løfte sløret for endnu. Eller også skyldes det, at jeg har tilbragt storbededagsferien på Fur, sammen med nogle skønne venner. Mange af dem har jeg kendt siden efterskoletiden. Jakob var selvfølgelig også med.

Her er lidt stemningsbilleder:

Jakob slår smut
Det særlige ler på Fur: Moler
Sofahygge
Sommerfuglebog
Rendyrket nostalgi
Jeg blev lidt forelsket i udkantsdanmark må jeg indrømme. Faktisk undertrykker jeg tit en lyst til at flytte ud hvor kragerne vender (fx en lille ø som Fur) og leve halvvejs i isolation mens jeg bader i havet hver morgen året rundt og skriver en bog. Jeg kom endda til at stå og kigge lidt på opslag i ejendomsmæglerens vindue. Skulle bare lige se hvor meget man kan få for pengene derude. Meget.

Men bare rolig. Jeg lover at blive indenfor "civilisationens grænse" (også kendt som 3G net). Foreløbig i hvert fald.

PS. Ja jeg var i vandet i morges. Ja det var koldt.

mandag den 22. april 2013

Alderen trykker

Jeg gik og troede at glemsomheden og trætheden skyldtes travlhed, at de ømme lemmer skyldtes mine sammenstød med fitnesscenteret flere gange om ugen og at man ikke skal bekymre sig om pension når man er midt i tyverne.

Jeg tog fejl. Da jeg åbnede postkassen torsdag i sidste uge, stod det klart, at der er andre der mener noget helt andet...


Brevet taler sit tydelige sprog: Pensionsalderen nærmer sig.
Mon ikke det er sjovere at være pensionist end at være jobsøgende? Hæ.

torsdag den 18. april 2013

Dræberuge med lyspunkter

Den her uge har været en rigtig seriedræber. 

Den har brækket sig ud over mit liv med glemte aftaler, travlhed og forvirring. Jeg har rendt rundt som en idiot og forsøgt at få det hele til at hænge sammen og jeg har stort set ikke haft et ledigt øjeblik. Jeg har muligvis glemt hvordan man holder fri, når jeg vågner lørdag morgen. Jeg har også tabt samtlige wordfeudspil. 

Er det ikke fedt når der sker en hel masse? Spørger folk mig nogle gange. Jo det er virkelig fedt. Lige indtil jeg overmandes af lysten til at krybe sammen i hjørnet af sofaen med en bog og et tæppe og tænke; forsvind verden. 

Mod alle odds har ugen dog haft sine små højdepunkter. 

Mandag aften var jeg til foredrag med fantasyforfatteren Josefine Ottesen, som signerede mit eksemplar af højtelskede "Eventyret om fjeren og rosen". Yes!

Tirsdag morgen oplevede jeg forfatteren Hanne Viemose lave skriveværksted for en hg-klasse ude i Viby. Min begejstring varede resten af dagen og Jakob fik følgende sms: 

"Glæder mig enormt meget til jeg forhåbentlig engang selv bliver forfatter, så jeg kan komme ud og undervise skoleklasser i kreativ skrivning. Det er det fedeste i verden at åbne folks øjne for litteratur".

Så kan man tale om én der er glad for sit fag, hæ. 

PS. Jeg ved godt at der først bliver sat trumf på travlheden når man får børn. Det er en skræmmende tanke. 

mandag den 15. april 2013

Ting der overrasker mig hver dag...

- At jeg skal op! Det tager nogle minutter lige at fatte, at det virkelig er hver dag, at der ikke er noget jeg kan gøre for at ændre det og at det er sjovere at være vågen end at sove.

- At jeg skal smøre madpakke! Som I måske kunne fornemme, da jeg beskrev min morgenrutine, så er det virkelig ikke det jeg synes er toppen. Det lider jeg så under hver dag, når jeg skal spise frokost og ikke har gjort en skid ud af det.

- At jeg får fri! Jeg elsker mit arbejde, men hold op hvor kommer det bare bag på mig, dag efter dag, at jeg også får fri. Det er den samme lille lykkefølelse i maven hver gang.

- At jeg ikke har lektier for! Man bliver en lille smule neurotisk af at være studerende: Den konstante dårlige samvittighed, der ofte ikke kan placeres på noget bestemt, men blot bliver en generel følelse af, at der er så meget man burde gøre og at man er bagefter. Den følelse har jeg ikke helt rystet af mig endnu - og mon ikke den vender tilbage for fuld styrke, når jeg starter på kandidaten efter sommerferien?

- At vi skal have aftensmad! Godt jeg bor sammen med en madglad fyr, der ikke helt ligeså glemsom som mig. "Hvad gør vi med aftensmad?" er det tilbagevendende spørgsmål. "Netto", det tilbagevendende svar.

- At det bliver mørkt! Jeg kigger udenfor og får et chok! Der er ikke så meget at forklare. Jeg kan bare bedre lide når det er lyst.

torsdag den 11. april 2013

Jeg har fået en morgenrutine

Efter næsten et helt års sabbatår og efter at have haft faste mødetider i 4 måneder er det endelig lykkes mig at få genetableret noget, som var blevet effektivt smadret af 3 år som studerende.

Jeg har fået en morgenrutine.

Så nu er jeg en menneskelig robot fra jeg vågner og til jeg går ud af døren.
Jeg står op, går i bad, tænder fjernsynet, reder hår, tjekker facebook, ser fjernsyn, tørrer hår, lægger make-up, ser fjernsyn, glatter hår, ser fjernsyn, spiser morgenmad (selvfølgelig mens jeg ser fjernsyn), kysser Jakob farvel, laver rygøvelser, smører modvilligt madpakke (lugten af leverpostej om morgenen, øv), ser lidt mere fjernsyn, børster tænder og tager af sted.

Alt sammen i selskab med manden med Danmarks mest akavede fremtoning: Niels Krause Kjær og kvinden med Danmarks blødeste stemme: Anja Bo. Fra DR2-Morgen naturligvis. Et program, der trods sine meget discountagtige rammer, virkelig forstår at sprede intellektuel hygge fra morgenstunden.

tirsdag den 9. april 2013

Jeg føler mig lidt til grin, når...

- Jeg skriver en mail med teksten "Hermed min ansøgning til stillingen som trælastsælger i STARK". Velvidende at jeg spilder både min egen og andres tid.

- Det, tre timer før vi skal holde påskefrokost, går op for os at vi ikke har nogen snapseglas. For andet år i træk. Med to flasker russisk vodka på køl.

- Jeg er så træt om morgenen, at jeg lige løfter hårbørsten for at tænde fjernsynet.

- Jeg, for anden gang, kommer til gå ind i mændenes omklædningsrum i fitnesscenteret. Hvem sagde freudian slip?

- Jeg er den eneste til begynder-yoga der ikke kan holde balancen på ét ben med hænderne samlet ovenover hovedet. På trods af at jeg har en fodstørrelse 41 solidt plantet i yogamåtten. Ville ellers møg-gerne.


lørdag den 6. april 2013

Det hyggeligste indspark til konflikten

... Må helt sikkert være den her lille protestsang, som Son of Ceasar sang i DR2 Morgen fredag morgen.



PS. Ja jeg ser DR2 Morgen. 
PPS. Mere Bob Dylan på skoleskemaet! 

fredag den 5. april 2013

En af de dage hvor...

* Det er dagen efter printeren nægtede at printe og strygejernet gik i stykker og jeg vågner ved lyden af Jakob der er i gang med at rense et stoppet afløb kl. halv 7 om morgenen.
"Det må være stoppet til rimelig hurtigt det afløb" siger jeg.
"Nej sådan har det været i over en måned" siger Jakob
"Det har jeg overhovedet ikke lagt mærke til" siger jeg.
"Nej!" sukker Jakob konstaterende.
Hvorefter vi er flade af grin.

* Jeg stolt kommer hjem med nyindkøbt tøj og fremviser en bluse, hvortil Jakob har kommentaren:
"Det ligner DAD's logo" og jeg overvejer om jeg så stadig kan bruge den. Hvornår lærer jeg, at man aldrig skal bede mænd om at have en holdning til ens tøj, hår, vægt, chokolade-indtag, you name it.

* Jeg kommer for sent til yoga og må forstyrre et helt rum fyldt med fokuserede unge damer i lotusstilling. I et ihærdigt forsøg på at gøre mig usynlig sniger jeg mig ned langs væggen, får fat i en forkert/for tyk/for kort yogamåtte og finder en trang plads nede i hjørnet.

Sådan en dag havde jeg i går.
Godt det snart er weekend.

onsdag den 3. april 2013

Elastiske tanker

Stopper det aldrig?

Tænkte jeg, da fysioterapeuten begyndte at snakke om elastikker. Jeg fik flashbacks til et par semi-smertefulde år med togskinner på tænderne i gymnasiet. Dobbeltelastikker i hver side som skulle tages ud, når man skulle spise. Sundhedsvæsenet har brugt elastikker på mig én gang før, tænkte jeg, og nu gør de det satme igen.

Jeg gik stiltiende med til elastikøvelserne i en erkendelse af, at antallet af daglige øvelser og mængden af træning nok ikke bliver mindre i takt med at jeg bliver "voksen". Hvor jeg før skulle bruge togskinne-elastikker og natbøjle og syntes det var anstrengende, så har tingene nu bevæget sig op på et helt andet og mere omfangsrigt niveau.

Ingen af de øvelser jeg skal lave tager lang tid. Faktisk er der ikke nogen af de ting jeg går og gør til hverdag, der tager særlig lang tid, men sammenlagt så æder de alt den tid der er.

På efterskolen var der en lærer der gjorde meget ud af at fortælle os, i et advarende tonefald, at vi aldrig ville få mere fritid i vores liv end vi havde lige nu, lige der, på efterskolen.

"Pfff" var alt hvad min pubertære hjerne kunne mønstre som kommentar til dén advarsel. Til gengæld fik han ret.

mandag den 1. april 2013

Flaskepost fra Aarhus

"Uden snus i to dage vansmægter vi på denne ø"

Det er ikke helt sandt.

Vi har levet mere end godt i påsken, for vi har været på ferie på landet og spist kage og lækker mad hver dag. Som vi ikke selv havde lavet. Med andre ord har vi levet i total luksus hele påskeferien.

Tilbage i "storbyen" Aarhus er der en anderledes mangel på fødevarer efter 5 dages påskeferie. Man hører nogle gange om, hvordan der er mangel på frisk mælk i verdens store metropoler så kosmopolitterne må drikke deres café latte lavet på langtidsholdbar mælk.

Et enkelt kålhoved var der tilbage i grøntafdelingen her til aften og i mejeriafdelingen kunne man kun få smør. Indtil i morgen må vi altså undvære de to produkter som vi konsumerer mest her i husholdningen: Mælk og agurk.

Desperationen breder sig.